Hej og velkommen.

Godt at se at du er ved at melde dig ind i dykkerklubben (eller bare er nysgerrig efter, hvordan det gøres).

Det er meget simpelt, at melde sig ind i klubben. Alt du skal er:

  1.  Opret en profil
  2. Tilkøb de ønskede kontingenter
Der der dog lige et par ting der bør vides, inden du kaster dig over indmeldelsen. Som hjælp er der i dropdown menuen "Bliv Medlem" en guide til at oprette en profil samt tilkøb af kontingenter. 

Det første der skal gøres er at du peger med cursoren oppe i øverste højre hjørne på "manden", hængelåsen og pilen. Her åbnes en ny menu og der vælges "Opret profil". Som vist i guiden til profil oprettelse oprettes nu din profil med det password du ønsker (min 8 karakter med store og lille skrift samt tal og tegn). I fremtiden er det her under din "profil" at du holder dine kontakt og personlige oplysninger opdateret.

Når du har oprettet din profil så logger du ind på hjemmesiden (dette gøres oppe i højre hjørne på hjemmesiden). Vælg menuen: Bliv medlem / tilmeld/køb kontingent. Her vil du skulle vælge hvilke(n) kontingenter du behøver. Hvad de forskellige kontingenter dækker over er beskrevet ved de enkelte kontingenter.

Fælles for alle kontingenter er dog, at de skal vælges og betales enkeltvis. Der kan (for nuværende) kun betales med betalingskort. Det valgte kontingent knyttes nu til dit betalingskort og trækkes ved næste termin automatisk på kortet, der kommer en advarsel om dette i din e-mail.

Når du har valgt og købt klub kontingent skal du vælge og tilkøbe et Dansk Sportsdykker Forbund (DSF) kontingent. Alle aktive medlemmer i klubben skal være medlem af DSF. Dette er for at kunne deltage i forbundets arrangementer og uddannelse. Der også er en forsikring tilknyttet DSF medlemsskabet. Hvis du også er medlem af en anden dykkerklub og allerede er medlem af DSF skal du ikke melde dig ind i DSF gennem Dråben. Du skal på din profil i DSF (I det de kalder Tailor) fortælle hvilke klubber du er medlem af samt hvilken klub der er din "hoved klub" og der du betaler DSF kontingent 

Hvis du er flaskedykker eller skal i gang med uddannelsen til flaske dykker skal/bør du tilvælge et luft kontingent. for det beløb kan du fylde DINE dykkerflasker alt det du vil i resten af året. 

Når dette er gjort er du medlem af klubben og dine valgte kontingenter vil automatisk blive trukket på dit kreditkort ved næste betalings termin (klubbens betalings terminer er 1. juni og 1. december)

HUSK også at hente klubmodul app'en til din mobilos, så har du altid adgang til klubbens hjemmeside og alle dens funktioner lige ved hånden...... 

Efter at du har tilmeldt dig er det nu vigtigt, at du finder Dråben på Facebook og tilmelder dig til, at følge både klubbens åbne FB gruppe (https://www.facebook.com/groups/draaben) samt den lukkede FB gruppe (https://www.facebook.com/groups/draaben.svendborg)

Dette fordi at det er i disse 2 grupper vi vil kommunikere nyheder m.m. til klubben medlemmer samt i den lukkede FB gruppe vil der være adgang til referater fra bestyrelsesmøder, generalforsamling m.m.

 

UDMELDELSE eller ændring af kontingent:

Hvis du af en eller anden årsag skulle ønske at melde dig ud af klubben eller ændre nogle af dine kontingenter gøres dette helt enkelt ved at tage kontakt til klubbens kasser på mail:  kasserer@draaben.dk